Carl Knast
Carl Knast

Carl Knasts nye album, CROWDPLEASER, er en kunstnerisk tour de force, hvor han sammen med gæster fra alle dele af det danske musikliv blander genrer og lyde på kryds og tværs.

Hans originale punchlines, skarpe observationer og helt eget take på alvorlige emner, tilføjet stramme og skæve beats, udgør tilsammen Carl Knast’ helt særegne og stærkt vanedannende lyd.

Når Carl indtager scenen, er det med så overbevisende tilstedeværelse og med så intens energi, at publikum kun kan overgive sig til højmessen.

“...i det sekund, går det op for mig, at hvis Carl Knast ikke ender som en af landets vigtigste rappere - så er det fordi han allerede er det..” (Gaffa live anmeldelse, 2023)

Bagkataloget tæller adskillige singleudgivelser og EP’en ‘OPUS’ fra 2020.
Han har udgivet stærke singler som “Stank”, “Hjem Uden Klaver”, “Glad Idiot” og “Træmand” og senest “Vennesangen” med Andreas Odbjerg.