Majke Voss
Majke Voss

Sanger, sangskriver og producer Majke Voss, tidligere kendt som Broken Twin, arbejder på nyt album.

Tilbage i 2014, udgav Majke Voss, under navnet Broken Twin, sit første og hidtil eneste album, May. Albummet udkom globalt via det amerikanske pladeselskab Anti, der også udsender store navne som Kate Bush, Daniel Lanois og Tom Waits, og udgivelsen med de melankolske sange, fik flotte anmeldelser både herhjemme og internationalt.

"Everything the 25-year-old touches turns to mournful majesty" The Guardian (UK)

"May—her debut album, out April 29—is nothing short of magical" VOGUE (US)

Efter et par år med koncerter i ind- og udland forsvandt Broken Twin fra rampelyset, men nu kan vi endelig se frem til ny musik, når Majke Voss snart er aktuel igen, nu under eget navn.